Vi ønsker, at du får en tryg og lærerig introduktion, og kort inden opstart modtager du en oversigt over skemalagt undervisning m.m. Derudover laves yderligere aftaler med dine mentorer, når du er startet i afdelingen.

Der er opsat mål for perioden, der er med til at sikre at du kommer omkring de forskellig emner, men samtidig skal siges, at vi ikke forventer at du kan klare alt selvstændigt efter introduktionsperioden. Vi har et spændende speciale med mange nuancer, så følelsen af at være ny varer for de fleste et års tid.

Der planlægges desuden samtaler undervejs i dit introduktionsforløb med dine mentorer og oversygeplejersken.